fredag den 30. september 2016

man borde göra


Denne ret fantastiske synes jeg lille tegning, er jeg for længe siden stødt på hos Ellen Kathrine. Jeg har lige siden haft den som skrivebordsbaggrund på Mac'en og jeg elsker fortsat at se på den ca. 3-57 gange om dagen.


God weekend!



følg med på/follow me on
Follow


tirsdag den 27. september 2016

rengøringsvirus

Nej ikke rengøringsvanvid - men rengøringsvirus. Som er noget helt andet. Bare rolig. Jeg lider hverken af det ene eller det andet.

Jeg havde engang en kæreste, hvis mor var børnehaveleder. Når hun havde medarbejdere som var syge, bad hun dem først raskmelde sig, når de havde været i stand til at gøre hjemmet rent. Kloge ord. Tror jeg nok.


I går forløb min dag således:
  • 6.30 stod op og gik i gang med morgenrutiner og fik banditterne afsted i skole og på klassetur
  • 8.10 handlede jeg ind
  • 9.00 satte jeg en vask over og tog mad op af fryseren til aftensmad
  • Dernæst ... lagde mig i sengen, så krimi, stod op og spiste, lagde mig i sengen, stod op og spiste, tjekkede puteren, lagde mig i sengen, stod op og spiste og spiste så lidt mere ...
  • 14.00 ældstebarnet kom hjem fra klassetur med masser at fortælle
  • 14.20 gik i gang med at rydde op og ud i mit tøj pakkede sommertøjet væk og det som er blevet lige lidt stramt henover sommeren. Dernæst var det banditpigens tur til samme øvelse. Og da resten af familien kom hjem, tvang jeg også dem til at gennemgå tøjbeholdningen.
  • 17.05 pakkede jeg tøj, sko og overtøj til genbrug - og noget af det til en pige som arver fra os
  • 17.30 spiste aftensmad
  • 17.50 gik en laaaaaaaaaaaaang tur på 4-5 km og fik hældt en masse hoste ud i fri luft
  • 19.20 gik i seng

Ergo. Jeg er klar til at tage på arbejde i dag. Godt nok gjorde jeg ikke rent, men all-over tøjoprydningsøvelse må tælle i samme kategori.


ps. elefanten har ikke pakket sig, men er på vej. Den har i hvert fald flyttet et par af 'poterne' ned fra min brystkasse.



----------
In English: Something about cleaning out my closet and an elephant that is about to leave my chest - I hope!


følg med på/follow me on
Follow


mandag den 26. september 2016

Okay okay, Birgitte B.


Jeg er næsten-nærved-død. Jeg har meldt mig syg i dag. I løbet af natten er der flyttet en elefant ind ovenpå min brystkasse. Det gør sygt ondt når jeg hoster. Hvilket jeg gør ved cirka hver 3. vejrtrækning.

Da jeg fandt arbejdsmobillos frem for at ringe og melde mig syg, lå der en mail fra min kollega ja hende med den forkølede teenagedatter med besked om at hun var syg med halsbetændelse. Suk. Og no kidding. Så jeg er ikke den eneste der er nede med nakken af denne virus. Jeg satser på at være klar i morgen :-)



følg med på/follow me on
Follow


søndag den 25. september 2016

Snot og Solskin


Ny kollega ja hun vil nok påstå at det er mig der er den nye, hvilket jeg jo så også er småhostede torsdag - og lidt mere fredag. Og lørdag ... 'vågnede' var nærmere lidt bevidstløs-agtig jeg med knaldende hovedpine, totalt ondt i halsen, ondt i ørerne, svigende øjne og stoppet næse. Tak.

Jeg kan naturligvis ikke bare give kollegaen 'skylden' men hun havde beklaget sig lidt hele ugen - primært over at teenagedatteren var virkelig virkelig forkølet. Så jeg synes jeg står godt med min sag ;-)

Det der er mest nederen er, at være sengeliggende syg på en fridag. Jeg har det lidt bedre i dag ... eller ... jeg har endnu ikke forsøgt at komme ud af sengen, faktisk. 


Solen skinner ☀️ Pakker min selvmedlidenhed væk nu. Ha en god søndag! 



ps. manden min har lige startet en motorplaneklipper udenfor soveværelsesvinduet. Hip hip og hurra tror jeg nok. *suk*


følg med på/follow me on
Follow


fredag den 23. september 2016

MAGNUM P.I.

Apropos 80'er serier tjek skøreliv.dks indlæg + kommentarerne så var jeg jo ret begejstret for Magnum P.I. Ih altså og suk.

Så derfor har jeg købt de første 5 sæsoner. Sæson 6, 7 og 8 har jeg endnu ikke fundet i tekstet udgave til region 2. Jeg leder fortsat.

Nå. Men. Altså. Da jeg satte første afsnit på, blev jeg sådan lidt "What?!" Var det virkelig så dårligt?! Huskede den som god og sjov og en anelse spændende. Men det var jo totalt 80'er på den kiksede måde!

Indtil ... manden min satte sig ned ved siden af mig - og vi så den sammen. Efter et par afsnit, kunne vi snildt abstrahere fra 80'er tingen og jeg er nu igen begejstret for Magnum. Tsk tsk tsk. Har dog end ikke set 1 sæson færdig - for ih hvor er der bare mega mange afsnit i hver sæson. 20-24 stykker. 








Info: Magnum, P.I. er en amerikansk tv-dramaserie med Tom Selleck i hovedrollen, som første gang sendtes på CBS fra 1980 og vistes i 162 episoder i otte sæsoner i den bedste sendetid til 1988.

Med fare for at gå skøreliv.dk i bedene ... hvilke 80'er serier har I lyst til - men gruer lidt for at se igen?!




----------

In English: Tom Selleck was kinda cute, eh?


følg med på/follow me on
Follow


Printfriendly

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...